Guide: Sådan skal du behandle et epilepsianfald

Ganske få danskere ved hvordan de skal forholde sig, hvis en person får et epilepsi-anfald. I dag gav Videnscenter om Epilepsi et kursus. Se hvordan du skal reagere her.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Links:

Her kan du læse meget mere om epilepsi:
Fakta om epilepsi
Spørg om epilepsi

Næst efter hovedpine, er epilepsi den hyppigste, neurologiske lidelse. I løbet af livet, vil 1 ud af 10 personer have haft et krampe-anfald. I alle udviklede lande rammer epilepsi ca. 1procent af befolkningen svarende til ca. 55.000 mennesker i Danmark.

En del personer kommer ud for at få et enkelt krampeanfald på et eller andet tidspunkt i livet. Det kan f.eks. skyldes udtalt fysisk eller psykisk stress eller søvnmangel. Nogle tåler udpræget stress uden at få anfald, hvorimod andre ikke tåler så meget, før der kommer et krampeanfald. Her taler man om, at krampetærsklen overskrides. Denne tærskel er forskellig fra person til person, formentlig betinget af arvelige faktorer.

Sådan skal du forholde dig til et epilepsi-krampeanfald:

Krampeanfald kan se meget dramatiske ud, men som det kan ses, kræves der kun ganske få ting for at hjælpe personen bedst muligt.

  1. Vær rolig. - Anfaldet medfører ikke smerter og går oftest over af sig selv i løbet af 2-3 minutter.
  2. Beskyt personen mod stød og slag.
  3. Løsn tøjet - Når kramperne er ophørt så forsøg at lægge personen om på siden, løsn stramt tøj og sørg for at munden er fri for spyt, slim med videre så vejret kan trækkes uhindret.
  4. Hold luftvejene fri - Put aldrig noget i personens mund under anfaldet - det skader mere end det gavner, da det kan forårsage knækkede tænder og i værste fald medføre farlige vejrtrækningsproblemer.

Tilkald kun ambulance, hvis:

  • Kramperne har varet mere end fem minutter.
  • Anfaldene gentager sig
  • Anfaldet sker under badning
  • Personen er kommet til skade
  • Bliv ved personen til bevidstheden er vendt tilbage og han/hun kan klare sig.

Kilde: epilepsi.dk

Sådan ser et epilepsianfald ud:

Denne video viser en skulptur, der på kunstnerisk vis viser et epileptisk anfald set indefra. kunstneren, Jens Galschiøt skulpturen, præsenterer den på Odense kulturnat.

Dine erfaringer
Har hjulpet til ved et epilepsi-anfald? Eller lider du selv af dem? Så vil vi gerne høre om dine erfaringer. Skriv din historie i kommentarfeltet herunder:


Nyhedsoverblik