"Gu' fanden er vi kede af det"

Søndag blev katten Frida på tre år fundet stranguleret med sejlgarn og hængt op i et træ på en kirkegård.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ghita Färggren, der var "mor" til katten Frida, som blev fundet død i søndags på Sct. Peders Kirkegår i Slagelse, er meget berørte af situationen.

- Gu' fanden er vi kede af det, siger Ghita Färggren.

Tilfældigt offer
Ghita Färggren tror, at det er tilfældigt, at det lige blev Frida, der blev offer for, hvad Ghita Färggren formoder er, drengestreger.

- Det er så grimt at tænke på, at nogen har stået og grinet og filmet, mens de gjorde det. Det ville være noget andet, hvis nu hun var blevet kørt over, men det her er en bevidst handling, og det er meget mærkeligt at tænkte.

Ghita Färggren kan på ingen måde finde mening i, hvorfor nogen bevidst skulle finde på at hænge hendes kat op i et træ og slå hende ihjel.

Håber gerningsmænd findes
- Vi håber, at politiet finder ud af mere i sagen. Vi får jo ikke vores kat tilbage, men vi håber bare ikke at andre kommer ud for det samme.

Hun fortæller videre, at det også er underligt at tænke på, at gerningsmændene kan gå rundt i nærheden af, hvor hun og hendes mand bor.

 


Nyhedsoverblik