Det vi har sammen

Grotesk ferie-regel rammer ærlige arbejdsløse

Foto: TV ØST

Forvirrende ferieregler skaber frustration blandt arbejdsløse. Hvis du vil undgå at miste dagpenge, må du ikke afholde ferien drypvist, skriver Avisen.dk.

En uges ferie for egen regning på Stevns Camping forlænger dagpengeperioden med en uge. Nøjes du med at sove i telt fra mandag til torsdag, men modtager dagpenge om fredagen, har du brugt én uge af dine i alt 104 ugers dagpengeret.

Forvirret? Det er der også en del arbejdsløse, der er. Det skriver Avisen.dk.

Kilde til frustration
Chefkonsulent Ingmar Jørgensen fra A-kassernes Samvirke bekræfter, at feriereglerne skaber forvirring - og er kilde til en vis frustration.

- Vi er da klar over, at det kommer bag på en del dagpengemodtagere. Og det er klart, at det for nogen vil betyde, at deres dagpenge ikke rækker så længe, som de havde regnet med, siger han til avisen.dk.

Forvirringen opstår, fordi ferie er opgjort i antal dage, mens dagpengeretten består af 104 uger
Antallet af uger skal forstås aldeles bogstaveligt. Altså som uger, hvor man modtager dagpenge. Det gælder også, hvis man modtager dagpenge i færre end ugens fem hverdage, fordi man holder ferie for feriepenge fra tidligere job eller feriedagpenge, som man har optjent i sin dagpengeperiode.

Stiller høje krav til A-kasser
Dagpengemodtagere har ret til fem ugers ferie som alle andre. Hvis de konsekvent holder ferie drypvis, kan det betyde, at de løber tør for dagpenge flere måneder tidligere, end hvis de havde holdt ferie i hele uger - selv om mængden af brugte feriedage er ens.

- Hvis man ikke tænker sig om, vil det være adskillige ugers dagpengeret, man kan miste. Det stiller klart høje krav til, at A-kasserne oplyser korrekt om reglerne, siger Ingmar Jørgensen.

Atypisk med drypvis ferie
Forsikringschef i AAK Niels Bjerre forklarer, at alle ledige indledningsvis bliver vejledt om, at for hver uge, de får udbetalt dagpenge, tæller det i det samlede regnskab.

- Men udgangspunktet er, at vores medlemmer holder ferie, når de gør. Og i den situation mener vi ikke, at vi skal opfordre dem til at holde ferie i hele uger i stedet, siger han og tilføjer, at det er 'atypisk', at ledige holder ferie drypvis ferie frem for hele uger.

Forsikrinsgchefen vurderer dog, at forkortelsen af dagpengeperioden fra fire til to år, som trådte i kraft i maj 2010, nødvendigvis må betyde, at flere ledige kommer til at opleve, at skævt fordelt ferie vil æde af deres samlede dagpengeperiode.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App