Groft røveri mod urmager

En 62-årig urmager blev i går aftes frarøvet, hvad 3 mænd troede var dagens omsætning.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- De 3 røvere er nok blevet noget lange i ansigterne, da de så hvad posen indeholdt. Sådan siger Carsten Andersen, kommunikationsmedarbejder i Midt- og Vestsjællands politi, efter at en urmager fra Smedelundsgade i Holbæk i går aftes blev udsat for røveri.

Urmageren lukkede sin butik og skulle til at gå hjem, da nogle mænd passede ham op og forsøgte at fravriste ham de 2 poser, han havde i favnen. Den ene pose indeholdt dagens omsætning, den anden pose, som var påtrykt logoet for Nordea, indeholdt urmagerens madvarer.

Urmageren blev slået ned og slæbt hen ad fliserne uden for sin forretning, mens han forsøgte at holde fast i begge poser. Det lykkedes dog for de 3 mænd at fravriste ham Nordeaposen, hvorefter de stak af i - muligvis - en sort Audi.

- Det er et usædvanligt groft overfald, som vi ser meget alvorligt på. Røverne er fuldstændigt kolde over, hvad der sker med sådan en 62-årig mand, de er kun fokuserede på at få fat i posen, og vi vil gerne have det her opklaret hurtigst muligt, siger Carsten Andersen i dag til TV2 Øst. Han opfordrer derfor til, at borgere, der har hørt eller set noget omkring røveriet, henvender sig til Midt- og Vestsjællands politi snarest muligt.


Nyhedsoverblik