Det vi har sammen

Groft røveri i Maribo

En kiosk på Klostergade i Maribo blev her til aften røvet. Politiet efterlyser to mænd.

Politiet efterlyser to mænd efter et voldsomt røveri mod en kiosk i Klostergade i Maribo. Røveriet skete omkring klokken 19.30, og det lykkedes røverne at slippe afsted med et kontantbeløb i en stjålet sølvgrå VW Golf Variant med nummerpladen YZ 31995.

De to røvere beskrives som værende i 20´erne, cirka 180 cm høje, sortklædte og med et sort og hvidt tørklæde for munden. De talte begge dansk.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi kan kontaktes på tlf.: 114, hvis man har oplysninger i sagen.  

Tip os Har du et godt tip?