Det vi har sammen

Groft hjemmerøveri ved Rønnede

Foto: TV ØST

Politiet leder lige nu efter tre gerningsmænd til et hjemmerøveri mod et ægtepar på en landejendom.

Et ægtepar nord for Rønnede blev i aftes udsat for et groft hjemmerøveri.

Ved halv tolvtiden brød tre mænd ind i ægteparrets hjem på Vordingborgvej i Skoverup, truede ægteparret med pistoler og bagbandt dem med gaffatape. De tre røvere fik udleveret et pengebeløb og stak derefter af.

Parrets søn, som også bor i huset, var ikke hjemme. Men han fortæller til TV2 ØST, at familien er rystet. Han fortæller også, at da gerningsmændene ikke var tilfredse med udbyttet af røveriet, truede de parret med at klippe deres tæer og fingre af.

Politiet leder altså lige nu efter de tre gerningsmænd. De er alle i tyverne. De to var etnisk danske, og den tredje havde asiatiske træk.

Sydsjælland- og Lolland-Falsters Politi vil meget gerne have oplysninger fra folk, der kan have set noget i området både før og efter røveriet ved midnat. Vidner kan ringe på telefon 114.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App