Grisetransport væltet

Politiet advarer mod løsgående svin på Sydmotorvejen ved afkørsel 46

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En grisetransport kom tirsdag morgen lidt over 6 i skred på Stadionvej ved Sakskøbing Å. Uheldet betød at vognen tippede, hvorefter godt 60 slagtesvin slap ud.

Politiet frygter, at de flygtende svin kan søge over mod Sydmotorvejen, der blot ligger et par hundrede meter væk, hvor de kan skabe store problemer for morgentrafikken.

Politi og redningsfolk er nu i færd med at indfange de mange flygtende svin, men vagthavende ved politiet i Nykøbing Falster regner først med at arbejdet er færdigt op ad formidsdagen. Indtil da er der hastighedsbegrænsninger på Sydmotorvejen ud for afkørsel 46


Nyhedsoverblik