Grillejer overfaldet med koben

Foto: TV ØST

En 59-årig mand, der ejer en grillbar i Odsherred, blev i går opsøgt i sit hjem af to mænd og slået med et koben. De to mænd er nu sigtet for vold og frihedsberøvelse.

I går klokken 18.33 blev Midt- og Vestsjællands Politi tilkaldt til en adresse i en mindre by i Odsherred, hvor en 59-årig grillejer blev opsøgt i sit hjem af to mænd på 31 og 33 år, der begge er fra Odsherred.

Ifølge grillejer blev han flere gange slået med et koben i hovedet og på kroppen af den 33-årige, fordi grillejeren tilsyneladende skyldte den 33-årige penge.

Grillejeren blev herefter tvunget ind i en bil og kørt til at ukendt sted og truet. Efter nogen tid blev den 59-årige kørt til sin grillbar, som han var indehaver af. Herfra blev rekvireret ambulance.

Den 31-årige blev anholdt kort tid efter. Han er sigtet for at medvirke til vold og frihedsberøvelse. Han blev søndag klokken 12.00 fremstillet i grundlovsforhør. Dommeren valgte at løslade den 31-årige, men han er stadig sigtet.

Mandag klokken 00.38 blev den 33-årige fundet og anholdt. Han skal afhøres i løbet af dagen, og politiets juristvagt vil vurdere om, han skal fremstilles i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App