Greven skal af med en halv million

Greven må atter skaffe penge til strid

Højesteret har nu afgjort, at Erik greve Danneskiold-Samsøe skal betale 525.000 kroner i sagsomkostninger for den anke, som han først ville have Højesteret til at behandle, og som han i august 2007 trak tilbage: Det skriver Dagbladet.

Greven ønsker ikke at udtale sig om de nye regninger, men understreger, at han gennem årene har fået støtte fra venner af Gisselfeld, som også mener, at hans »rettigheder er trådt under fode«, som han udtrykker det.

Greven erkender, at der ikke er nogen formue, han kan trække på. Det kom også til udtryk, da han sidste år gennem medierne bad om økonomiske støtte, fordi advokat Christian Harlang forlangte penge på bordet, før han ville tag sagen op igen.Det lykkedes i foråret - sagen blev berammet til september 2007, men kort forinden trak greven altså sagen tilbage med den forklaring, at den var meget større end først antaget, og at man ville have hele sagskomplekset prøvet ved retten.

Derfor er der også indgivet ny stævning mod en række af de tidligere involverede parter, og sagen skal behandles i landsretten.Bestyrelsens tilbud om et større millionbeløb, pension og fri bolig for at få afsluttet sagen afviser greven fortsat og nægter kategorisk af forhandle eller tale med »den ulovlige bestyrelse«.

Greven afviser, at der er grund til kritik af Christian Harlang for dårlig rådgivning i denne sag, der altså har medført en kæmperegning til Danneskiold-Samsøe.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App