Nyheder fra din hverdag

Grænseløst samarbejde om Femern-forbindelsen

Dansk-tysk møde mellem de to Femern Bælt Fora i Burg på Fehmarn

 Torsdag mødtes det danske og det tyske Femern Bælt Forum i Burg på Fehmarn. Her besluttede man at fokusere på at fortsætte og videreudvikle de fælles aktiviteter.

- Vi vil helt sikkert fortsætte og intensivere det succesrige samarbejde mellem de to Femern Bælt Fora. De værdifulde personlige kontakter, som i løbet af de to sidste år er blevet knyttet mellem de danske og tyske partnere, skal opretholdes og anvendes i den fremtidige Femern Bælt Region, lyder det i en udtalelse fra den nye formand for Fonden Femern Bælt Forum, Svend Erik Hovmand.

Han og den tyske formand, amtsborgmester Reinhard Sager håber på finansiel støtte til deres planer om at skabe en række grænseoverskridende samarbejdsprojekter.

Formålet er at etablere en fælles dansk-tysk Femern Bælt Komité, som skal arbejde for interesserne i den grænseoverskridende Femern Bælt Region.

- Det hidtidige samarbejde har vist sig at være yderst positivt og danner en god solid basis for de kommende år. Nu vil vi vokse endnu tættere sammen og etablere en fælles stærk komité, som arbejder aktivt for Regionens interesser, siger Sven Erik Hovmand.

 

Tip os Har du et godt tip?