Golfbolde kan forgifte dine fødevarer

Golfbolde har et højt indhold af zink. Når boldene havner på kornmarker, opstår der problemer, og det helt galt, når kornet bruges til fødevarer, siger professor i miljøkemi til Sjællandske.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvis der ikke går hul på boldene, er det ikke noget problem. Men mange golfbaner ligger i landområder tæt på marker. Når boldene havner i mejetærskeren, bliver de ofte knust, og det farlige zinkindhold bliver blandet med kornet og vil i sidste ende havne i vores fødevarer.

Anja de Vos Hansen og Peter Mertz Hansen driver landbruget Sønderbygaard, der grænser op til Sydsjællands Golfklub. De samler årligt op mod tusinde vildfarne golfbolde op på marken, som kommer fra deres nabo. Det har givet problemer, når de vil sælge deres halm til hamsterfoder. Foderet blev kasseret, fordi det indeholdt rester af golfbolde.

Parret har bedt VBM Laboratoriet om at undersøge, hvad en golfbold indeholder. Louise Bille er laborant på VBM Laboratoriet, der har lavet analysen af golfboldene. Hun forklarer, at de opererer med fire klasser for, hvor giftigt noget er. Den giftigste er klasse fire. Her skal der være tale om en koncentration på 1.500 mg per kilo for
metallet zink. Prøven af den knuste golfbold viste 91.000 mg per kilo.

Professor i miljøkemi på Københavns Universitet Hans Christian Bruun Hansen gør opmærksom på, at levende organismer har brug for zink. Men i passende mængder. Er koncentrationen af zink i jord for høj kan der opstå giftvirkninger.

- Problemet med golfkuglerne tror jeg primært vil være, at zink ender i foderet. Og at det i visse partier af foderet kan være til stede i stærkt forhøjede koncentrationer, som kan være giftigt for grise eller andre husdyr. Helt galt vil det være, hvis kornet skal bruges til menneskeføde, for eksempel til brød, idet man må formode at der kan opstå kornleverancer med stærkt forhøjede værdier af zink, siger professoren til Sjællandske.


Nyhedsoverblik