Det vi har sammen

Godsejer må punge ud til østarbejdere

En falstersk godsejer har snydt fem polakker for tilsammen en halv million kroner, siger 3 F. Godsejeren afviser og siger, at han har tolket overenskomsten forkert.

Fem polakker har fået knap en halv million kroner tilsammen. Det står klart efter et forlig med østarbejdernes tidligere arbejdsgiver, Henrik Fabienke, der ejer Skjørringe Gods på Falster, skriver Nyhedsbrevet 3F.

- Der er tale om bevidst snyd og grov udnyttelse fra arbejdsgiverens side, siger Morten Fischer-Nielsen, forhandlingssekretær i Den Grønne Gruppe i 3F, til Nyhedsbrevet 3F.

Polakkerne lavede al slags forefaldende arbejde på godset og den tilhørende golfbane nær Stubbekøbing. De arbejdede for godsejeren mellem halvandet og to et halvt år. Arbejdsdagene var på op til 16 timer i døgnet, og i knap to måneder måtte polakkerne arbejde hver eneste dag, viser deres arbejdssedler. Ifølge østarbejderne og deres fagforening var lønnen ned til 45 kroner i timen.

- Det er ikke korrekt, at polakkerne er blevet underbetalt. Jeg har begået den fejl, at jeg har tolket overenskomsten forkert, siger godsejer Henrik Fabienke.

/ritzau/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App