Det vi har sammen

Gode råd om godt naboskab

Flere kommuner lægger nu gode råd om godt naboskab på deres hjemmesider. Antallet af sager om grov nabovold stiger nemlig.

En 63-årig mand fra Kalundborg blev natten til fredag holdt som gidsel i fire timer af to yngre mænd. De var mandens naboer. Og antallet af sager om grove nabo-klager stiger, det fortæller hjemmesiden 180grader.dk. Flere boligselskaber giver samme melding. 

Nogle kommuner tager konsekvensen og lægger gode råd om godt naboskab på deres hjemmesider. På Viborg kommunes hjemmeside lyder rådene blandt andet:

  • Byd nye naboer velkommen og hils på dine naboer, når du møder dem på vejen.
  • Deltag i fælles aktiviteter i dit lokalmiljø.
  • Giv besked til dine naboer, hvis du skal holde fest, bruge motorsav eller andet, der larmer
  • Giv en undskyldning, hvis festen eller en anden støj opstod spontant, og du ikke lige fik givet besked i forvejen.
  • Hvis din nabo gør noget, du ikke bryder dig om, så tag problemerne op, før du bliver alt for irriteret.

 

Tip os Har du et godt tip?