Gode ejerskifter kan redde arbejdspladser i Region Sjælland

9% af vækstvirksomhederne i Region Sjælland angiver i ny analyse ejerskifte som den største udfordring. Tallet er reelt langt højere, oplyser Væksthus Sjælland

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hele 62% af ejerne på landsplan forventer at skulle ejerskifte inden for 10 år. Et godt ejerskifte kan derfor betyde knald eller fald for en lang række sjællandske arbejdspladser.

- Skal mange af de små og mellemstore virksomheder i Danmark ikke tabes på gulvet, kræver det, at vi får fokus på ejerskifte. Min erfaring er, at langt størstedelen kommer alt for sent i gang, og det kan i sidste ende betyde lukning for mange af Region Sjællands virksomheder og dermed risiko for et stort tab af arbejdspladser, udtaler projektleder Karsten Andersen fra 'Klar til Ejerskifte'.

'Klar til Ejerskifte' er et samarbejde mellem Væksthus Sjælland og Håndværksrådet og er finansieret af Den Europæiske Socialfond og Vækstforum Sjælland. Formålet er at de Sjællandske virksomheder får startet ejerskiftet i god tid og får skabt de bedst mulige betingelser for ejerskiftet.


Nyhedsoverblik