Det vi har sammen

Glasværk solgt i sidste øjeblik

Foto: TV ØST

I absolut sidste øjeblik er et salg af bygningerne på Holmegaard Glasværk faldet på plads.

Tirsdagens annoncerede tvangsauktion blev aflyst så sent som mandag, skriver Sjællandske.

Tvangsauktionen er aflyst, fordi en handel en faldet på plads, oplyser advokat Jørgen Lange fra advokatfirmaet Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere, som har taget sig af konkursboet efter Holmegaard Entertainment.

På vegne af konkursboet underskrev han købsaftalen i torsdags, 30. december. På det tidspunkt manglede nogle af panthaverne stadig at skrive under, men alt var på plads mandag, skriver avisen.

- Konkursboet har skrevet under, køberne har skrevet under og panthaverne har skrevet under, bekræfter kurator Jørgen Lange. Køberne har stillet den krævede bankgaranti og har købt begge de matrikler, som ellers skulle have været på tvangsauktion tirsdag kl. 10.30.

I meget lang tid forsøgte tre tidligere direktører fra glasværket at stable et nyt projekt på benene, men det lykkedes ikke.

Med i den gruppe af investorer, som nu har købt bygningern er Peter Normann Nielsen, tidligere administrerende direktør for Holmegaard A/S og medejer af Holmegaard Entertainment, skriver Sjællandske.

/Ritzau

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App