Giv selv P-bøder

Bliv din egen P-vagt. Den mulighed har du hvis folk misbruger dit private parkeringsareal. Og det er efterhånden noget mange benytter sig af.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Her på parkeringspladsen ved AOF centret i Haslev havde man længe haft problemer. - Efterhånden holdt der så mange ulovligt parkerede biler, at der ikke var plads til hverken os ansatte eller kursisterne, siger leder af AOF daghøjskole i Haslev, Lasse Simonsen. Derfor valgte man fra d. 1. februar at tage sagen i egen hånd. - Så opsatte vi skilte hele vejen uden om vores bygning, og begyndte at give folk bøder, hvis de ikke overholdt dem, siger Lasse Simonsen. Herefter er antallet af ulovligt parkerende falder fra omkring 100 til 10 i løbet af en uge. Og AOF er langtfra de eneste, som selv er begyndt at lege p-vagter. - Vi ser oftere og oftere at der kommer parkeringsrestriktioner på private grunde, siger afdelingschef i FDM, Per Alkestrup. Det er helt lovligt at udstede parkeringsbøder på ens egen grund, hvis der er skiltet. Du behøver altså ikke at arbejde for Carpark eller Europark for at uddele p-bøder. Men det er ikke en udvikling man er begejstret for hos FDM, som i forvejen synes, der er for få offentlige p-pladser. - Det bliver jo sværere og sværere at være bilist. Det er både svært at komme af med bilen, men det bliver også dyrere, siger Per Alkestrup.


Nyhedsoverblik