Klik din klage på mobilen

Foto: TV ØST

Med en app til smartphones kan borgere med et enkelt klik sende et billede til kommunen af eksempelvis huller i vejen eller overfyldte skraldespande.

Kommunen er kun et klik væk. Det lyder måske som et dårligt reklameslogan, men ikke desto mindre skulle det være sandt. I Faxe, Stevns, Vordingborg, Sorø og Guldborgsund kommuner har man siden 1. juni kunnet sende et billede anonymt til kommunen af eksempelvis ødelagte fortove eller huller i cykelstierne. Helt automatisk registrerer kommunen præcist, hvor problemet er via smartphonens GPS.

- Vi mangler ikke opgaver, men nu har vi ekstra øjne til at føre tilsyn med veje, fortove osv., siger driftsleder Jørgen Veisig, Park og Vej, Faxe Kommune.

01:57 Luk video

Du kan sende billeder ind af følgende:

  • Fyldt skraldespand/container
  • Affald på gaden
  • Manglende/ødelagt belysning
  • Hul i vej/cykelsti
  • Ødelagt/ujævnt fortov
  • Beskadiget skilt
  • Forkert skiltning
  • Hærværk mod gadeinventar
  • Bjørneklo
  • Skadedyr/døde dyr
  • Graffiti/plakater
  • Andet

Giv et praj-app: Sådan gør du

  • Download app'en 'Giv et praj' til din iPhone eller Android-telefon.
  • Tag et billede
  • Kategoriser problemet, fx. 'Hul i vej/cykelsti'
  • Skriv eventuelt en kommentar og tryk 'Send praj'.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App