Gik amok på hotel

En kvinde fik overfladiske snitsår i halsen, da to mænd fra Haslev natten til søndag gik amok på Hotel Sørup Herregaard i Ringsted. Politiet endte med at bruge peberspray for at anholde dem.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvad der tilsyneladende var et slagsmål mellem to mænd, endte natten til søndag med, at en kvinde blev snittet i halsen med en knust flaske. De to, der i følge politiet var til et julearrangement på Sørup Herregaard, havde skabt uro i og omkring et rygelokale.

Uroen kulminerer, da den ene af dem knuser en flaske og snitter en tilfældig kvinde overfladisk i halsen.

Da politiet ankommer truer og skubber den anden mand til en af betjentene. Det ender med at politiet trækker deres peberspray og sprøjter begge mænd i øjnene. Den 29-årige, der snitter kvinden i halsen vil blive fremstillet i grundlovsforhør i løbet af søndagen. Den anden, en 28-årig mand, vil blive løsladt, men kan se frem til en tiltale for trusler mod politiet.

Politiet vurderer, at begge mænd var påvirkede af spiritus og narkotika.


Nyhedsoverblik