Det vi har sammen

Giganttab fører til Roskilde-undersøgelse

Foto: TV ØST

Bestyrelsen i Roskilde Bank har besluttet, at forholdene i den kuldsejlede bank fra 2005 og frem skal undersøges. To advokater er sat på sagen.

Roskilde Bank skal undersøges til bunds. Den nye bestyrelse, der er sat til at afvikle banken, har bedt advokater  undersøge, hvordan bankens forretninger har været fra 2005 og frem.

Det er et gigantisk tab i 2008 på 3,5 milliarder kroner, som får bestyrelsen  til at sætte undersøgelsen i gang.

- Vi har noteret os rekordtab i Roskilde Bank. Derfor har vi i bestyrelsen fundet det rigtigt og ansvarsfuldt at få kyndige advokat øjne til at gennemse om der er noget, som ikke er gået retmæssigt for sig, siger bestyrelsesformanden Henning Kruse Petersen til Ritzau.

Bestyrelsesformanden har ingen mening om, hvad der eventuelt skal tages af skridt, hvis det viser sig, at banken har været drevet på en uansvarlig måde.

- Jeg vil lade advokaterne arbejde i fred og ro. Vi mener bare, at hvis der er noget, som ikke er gået ordentligt for sig, skal det selvfølgelig frem, siger Henning Kruse Petersen, der forventer, at undersøgelsen er afsluttet i august 2009.

2008 blev Roskilde Banks endeligt, da banken i sommer måtte smide håndklædet i ringen og gå konkurs. I dag er banken ejet af Danmarks Nationalbank og banksektorens Private Beredskab. Sidste år fik banken et underskud på 3,5 milliarder kroner.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App