Det vi har sammen

Giftige sager fundet i skole

Foto: TV ØST

Den gamle Ørslev Skole ved Ringsted har vist sig at indeholde flere miljøfarlige materialer, der skal fjernes, før den kan rives ned.

Nedrivningen af den gamle skole i Ørslev ved Ringsted har bragt flere miljømæssige over­­raskelser frem i lyset. Det har vist sig, at den gamle skole er fuld af miljøfarlige materialer, som skal fjernes på forsvarlig vis, før den egentlige nedrivning kan begynde, skriver DAGBLADET Ringsted.

- Vi fik at vide, at der var blyholdige indpakninger af nogle rør, at der sidder pcb i nogle gummimembraner, og at der var asbest visse steder, fortæller Kjeld Rasmussen, formand for Ørslev Landsbylaug.

De miljøfarlige materialer betyder, at nedrivningsfirmaet skal fjerne gammel blyholdig maling og lignende, inden selve nedrivningen kan gå i gang, så de farlige stoffer ikke spredes under arbejdet.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App