Det vi har sammen

Giftig ukrudtsplante

Foto: TV ØST

22 børn fra Børnehaven Stjernehuset i Nr. Jernløse har måtte en tur på Holbæk Sygehus, efter de har været i kontakt med en giftig ukrudtsplant. Værst er det gået ud over 3-årige Martin Pedersen.

Drengen var på tur med sin børnehave, Stjernehuset, hvor børnene rørte ved den gule pastinak. Efterfølgende måtte 22 af børnehavebørnene på Holbæk sygehus med forbrændinger.

- Efter to dage kom der vabler, og i ansigtet gik der fem dage så kom forbrændingerne, indtil det brød ud, var der bare rød plamage i hans ansigt, så det lignede han havde fået en på hovedet, siger Tasja Jans, der er mor til Martin Pedersen.

Den gule pastinak er en ukrudtsplante, der vokser vildt i Danmark. Den giftige plantesaft minder om bjørnekloens, og planten kan give svære forbrændinger.

- Det er kombinationen med bare arme eller ben, plantesaften og sollys, der kan give nogle svidninger, der kan være rigtig grimme, siger Skovrider, Jens Nielsen.

Har man været i kontakt med planten er der kun lidt man kan gøre for at undgå forbrændinger.

- Man skal skylle med vand, der hvor planten har rørt, og så skal man dække sig til, så der ikke kommer sollys på, og man skal være tildækket i hvert fald i en uge, fortæller Skovrider, Jens Nielsen.

02:00 Luk video

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App