Gift i haverne

De danske haveejerne bruger flere og flere skrappe gifte til at holde ukrudtet nede i haverne. Det vil de danske vandværker sætte en stopper for med et forbud.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

 Mos i græsplænen og mælkebøtter i køkkenhaven er en pestilens for de sjællandske haveejere. Udbudet af gifte er derfor vokset støt hos Plantecenterne de seneste år- Det er helt klart de mest skrappe midler mange går efter, også selv om vi har mere miljøvenlige alternativer, siger Hans Erik Hansen, der er ejer af Dalby Have og Plantecenter.Men nu vil Dansk Vand- og Spildevandsforening DANVA, sætte en stopper for pesticidefesten i rhododendron og mosbekæmpelse i græsplænerne. De vil have indført et forbud mod de giftige midler.- De fleste ved ikke, hvordan de skal dosere giften korrekt, og derfor risikerer de farlige pesticider at ende i drikkevandet. Det er tilovers løber ned i undergrunden og havner i sidste ende i vores drikkevand, siger Karl Emil Larsen, Direktør for DANVA. Miljøminister Conni Hedegaard har for nylig afvist et forslag om at stramme reglerne for privates forbrug af pesticider.- Jeg syntes, at man lige skal se på proportionerne i det, det er meget meget lidt af den samlede forurening, der kommer fra private haver, så jeg mener at et forbud er at overdrive, siger Conni Hedegaard.Hos plantecenteret bruger man ikke pesticider, og der er gode råd til de Forbrugerne, der vil undgå de giftige sprøjtemidler.- Vi forslår, at man lægger en ukrudtsdug ud før man planter, og dækker den med flis. Eller lægger en ukrudtsdug under fliserne, hvis man skal lave en ny indkørsel eller terrasse. Og så vil jeg ellers anbefale at bruge håndkraft lige efter et regnskyl, hvor jorden er blød, siger Hans Erik Hansen. 

 


Nyhedsoverblik