GeoPark Odsherred indviet i dag

Foto: TV ØST

Odsherred kan nu smykke sig med titlen GeoPark. Håbet er, at de senere bliver anerkendt som en UNESCO GeoPark.

 

Istiden har efterladt sig tydelige spor i landskabet, kunsten og landbruget i Odsherred. Derfor er kommunen i dag blevet indviet som GeoPark. Håbet er, at GeoParken med tiden vil blive anerkendt som en UNESCO GeoPark.

- Vi tror, at det her vil være med til at sætte Odsherred på verdenskortet, siger Thomas Adelskov (soc.dem.), der er borgmester i Odsherred.

Flere steder i Odsherred har kommunen sat information op om området, og det er også muligt at downloade små film om istidens indvirken på Odsherred til sin mobiltelefon.

- Det handler om at udbrede budskabet og fortælle om de forskellige sites man kan opleve og de forskellige temaer i GeoParken, siger Nina Lemkow, der er projektleder for GeoPark Odsherred.

 

Først i 2013 er Odsherred kommune klar til at søge om at blive UNESCO GeoPark. Et år efter vil de så få besked om, hvorvidt de må bruge den prestigefyldte titel fra UNESCO.

02:07 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App