Mange sejlere i Guldborgsund undrer sig nok over, hvad der mon foregår på de to store skibe, der ligger og spærrer en del af den smalle sejlrende tæt ved Guldborg lige syd for broen.
Det er marinarkæologer fra Vikingeskibsmuseet i Roskilde, som er ved at undersøge et spændende skibsvrag fra første halvdel af 1700-tallet.
Sensationelt fund af skibets 'mastemønt'
Ved onsdagens sidste dyk fandt dyjkkere skibets såkaldte 'Mastemønt'. Mastemønter blev traditionelt lagt under skibsmasten for at sikre fartøjet og dets besætning' held og lykke' på sørejserne.
Fundet er vigtigt, da arkæologerne hermed kan få en ret præcis datering af skibsvraget, skriver Vikingeskibsmuseet i en pressemeddelelse.
Den fundne mastemønt er en sølvmønt med en diameter på 19 millimeter. I mastesporet fandtes desuden to kiler til justering af masten. Arkæologerne har nu mønten under lup for at fravriste den sine oplysninger. Der er tekst på begge sider, på billederne kan bogstaverne 'KE' ses på den ene side og sandsynlig vis også nogle tal, mens der måske er et motiv på den anden side.
Masser af dyk
Undersøgelserne bliver gennemført de kommende uger, med henblik på at få mere viden om skibet og måske få svar på, hvad skibets last indeholdt, hvor det var på vej hen og måske endda, hvorfor det gik ned i Guldborgsund for snart 300 år siden.
Foruden marinarkæologerne fra Vikingeskibsmuseet, deltager også forskere fra Nationalmuseet, der skal udføre analyser af skibstømmeret og kortlægge hvor godt eller dårligt skibstræet er bevaret efter næsten 300 år på havets bund. Senere bliver det også Nationalmuseets opgave at konservere de fund, der bliver taget med hjem.
Skibsvraget:
- Resterne af skibet blev fundet i 2012, da firmaet ’JD Contractor’ var ved at lave opmålinger af de elkabler, der ligger gravet ned i havbunden på netop det sted. Under arbejdet kom pludselig aftegningen af det, der kunne være et mindre skibsvrag, til syne.
- Skibets bevaringstilstand er rigtig god og vurderet ud fra de synlige vragdele, har det været omkring 16 meter langt. Dog er de skibsdele, der stikker op over havbunden, og som derfor ikke har været beskyttet af sand og mudder, flossede og stærkt nedbrudte af angreb fra pæleorm – en træspisende musling, der kan ødelægge trævrag i løbet af få år, hvis de rette betingelser er til stede.
- Marinarkæologerne kunne ud fra udformningen af de synlige spanter – skibets skelet – datere skibet til første halvdel af 1700-tallet, og senere undersøgelser af træets årringe har bekræftet formodningen om skibets alder.
Ved besigtigelsen blev der fundet keramik og teglsten på havbunden i og omkring skibsvraget, hvilket giver forhåbninger om, at inventar og last kan være bevaret nede i dybet under mudderet, som nu fylder skibet.