Gammel havn ligner en losseplads

Der skulle for længst have stået lækre boliger klar her på grunden ved det gamle færgeleje i Halsskov ved Korsør. Men byggeprojektet er strandet og nu er grunden istedet ved at udvikle sig til en losseplads.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Engang kunne man tage bilfærgen til Knudshoved. I dag kan man istedet fylde hundredevis af skraldesække med henkastet affald.

- Det er fuldstændig vanvittigt. Vi har jo en genbrugsstation, siger Per Christiansen, som er én af naboerne til det gamle havneareal i Halsskov.

Da Storebæltsbroen erstattede færgerne ville Slagelse Kommune bruge havnearealet til boliger. Men firmaet Halsskov Maritime By, som sku udføre opgaven kom aldrig igang med nyggeriet. Og mens parterne nu skændes om ejerforholdet, så er arealet efterhånden ved at udvikle sig til en losseplads.

- Når vi kan finde både batterier, kemikalier og gamle køleskabe med freon, så er der jo også tale om et miljøproblem, siger Per Christiansen.

- Det bør fjernes. Ellers eskalerer det og bliver bare værre og værre, siger Charlotte Petersson, der er formand for Halsskov Lokalråd.

Det er Halsskov Maritime By, der ejer området, men så længe firmaet ikke selv anmelder svineriet, kan hverken Kommunen eller Politiet gribe ind.

Det er i dag hverken lykkedes at komme i kontakt med Slagelse Kommune eller med Halsskov Maritime By. Så tilbage står naboerne med en øjebæ og måske en opgave.

- Kommunen har tilbudt at stille trailere til rådighed, hvis vi selv vil fjerne skraldet. Men det er vi slet ikke nok til i lokalrådet. Men hvis der er nogen der melder sig under fanerne, så er det måske en løsning, siger Charlotte Petersson.

 


Nyhedsoverblik