Gamle Havespørgsmål

Ældre havespørgsmål...

Frugttræer

Hej Erik.
Du har i en af dine udsendelser sagt at man ikke må klippe frugttræer senere end aug.
Hvis man nu ikke har nået det, kan det så ikke gøres før næste efterår, eller kan jeg gøre det når der er frost?
Tak for de mange råd.
Joan Jakobsen Svinninge

Til Joan Jakobsen
De må gerne beskæres senere end august, og det er helt normalt at beskære dem i vinterperioden. Når man beskærer dem i slutningen af august stopper man væksten og fremmer knopsætningen, det kan kun gøres på det tidspunkt.
M.V.H.
Erik Amdersen

--------------------------------------------------------------------------------

Clematis

Hej Erik Andersen

Mon du kan huske følgende:
I efteråret var der en reportage fra en have, hvor der i rhododendron bedet var plantet en blå clematis med ikke særligt store blomster. Den var god at have der, sagde du, da den var sentblomstrende og voksede op efter at rhododendron'erne var afblomstrede, Husker jeg mon ret???
Jeg vil nemlig meget gerne have navnet på den blå clematis. Den vil også pynte i mit grønne rhododendronbed i sensommerern!

Håber du kan hjælpe mig!

På forhånd tak og bedste hilsener fra Anne Thorsbro P.

Til Anne Thorsbo P.
Ja, du husker ret. Navnet på denne clematis er C. viticella. Den fås også i røde farver.
M.V.H.
Erik Andersen

--------------------------------------------------------------------------------

Beplantning

Hej Erik

Jeg skal beplante et stykke mod øst på 1,30 m x 7m, ind imod naboen, han har et lille forhavehegn som afgrænser skel, da mit hus ligger højere end deres, kan jeg kigge "lige ind til dem"
Jeg tænker på noget stedsegrønt, så der er "lukket af" hele året, men hvad kan jeg plante ?, opstammet, hvis mindre buske gerne lidt hurtig voksende, har set nogle høje thuja, det må gerne være/blive 180-200 cm.

Tak for et dejligt program
På forhånd tak

Lone Kawa
Nykøbing F

Til Lone Kawa
Der er flere muligheder, f.eks laurbær - buksbom - taks - thuja - cypres eller bambus. De er alle stedsegrønne og bliver de for store kan de tåle beskærring.
M.V.H.
Erik Andersen

--------------------------------------------------------------------------------

Rødtjørn

Hej Erik
Vi har en rødtjørn (den er mere end 15 år) de først par år vi boede her var der fine blomster på hvert år, så begyndte den at visne hen lige efter blomstringstiden, måske også lus.
For 2 år side beskar vi den kraftigt ned, den har fået nogle pæne skud og der har været lidt blomster på i år, men den ene side af træet visnede igen hen, den anden side står pænt. Hvad er der galt?
Der er begynd at gro efu op af den er det skadeligt?
Jeg ville meget gerne bevare træet, det var utroligt smukt i starten.

Med venlig hilsen
Irene keldebæk
Sorø

Til Irene Keldebæk
Det er formodentlig tjørnerust, det er meget vanskeligt at komme af med. Det er en svamp der har værtsskifte med rust på enebær, og så længe begge planter er til stede, vil angrebet fortsætte. Det behøver ikke at være en plante i jeres egen have. Vedbend der gror op af træet vil efterhånden kunne kvæle træet og især hvis træet i forvejen er dårligt.
M.V.H.
Erik Andersen

--------------------------------------------------------------------------------

Fuchia

Til Erik Andersen!
Jeg har lige taget mine fuchia ind for vinteren, hvordan skal jeg behandle dem så de kan komme ud igen til sommer og pryde mine krukker??
Med venlig hilsen
Rikke

Til Rikke
De skal overvintres frostfrit. Inden du sætter dem ind skal alle blade pilles af planten, da de visne blade ellers vil danne svampeangreb. Den må gerne stå mørkt og kun være let fugtig. Til foråret når den stilles ud klippes den helt tilbage.
M.V.H.
Erik Andersen

--------------------------------------------------------------------------------

Sandjord

Hej Erik

Min lejlighed ligger på gamle havbund det vil sige at jeg har sandjord hvad blomster og stauder kan over leve i sandjord
for jeg kunne godt tænke mig at vide da jeg er ved at lave min have så det er noget der kan tåle sand jord.
Hilsen Pia Jørgensen

Til Pia Jørgensen
De fleste planter kan godt gro i sandjord, det kræver at der vandes og gødes noget oftere, end hvis det er en normal jord med et større indhold af ler. Du skal gå efter planter med grå blade, de er mere tørketålende.
M.V.H.
Erik Andersen

--------------------------------------------------------------------------------

Camellia

Hej Erik
I foråret købte jeg en Camellia med mange knopper. De sprang næsten alle ud, men faldt hurtig af. Nu har planten fået mange nye blade og den står nu flot grøn med glinsende blade.
Hvad kan jeg gøre for at få den til at blomstre igen?
Skal den stå ude på terrassen eller ind i havestuen?

Med venlig hilsen
Else Holm
Nykøbing Sj.

Til Else Holm
Den skal på nuværende tidspunkt have skabt knopperne som den skal blomstre på til foråret. Når den blomstrer,skal den helst stå ved en temp. under 10-12 grader. Hvis den står i stuetemp. falder knopperne hurtigt af. Om sommeren vil den meget gerne stå i haven og først komme ind igen, når det begynder at fryse.Nogle sorter kan stå ude om vinteren, men terrassen vil for de fleste være et godt sted at overvintre. Bliver det meget koldt skal den pakkes ind.
M.V.H.
Erik Andersen

--------------------------------------------------------------------------------

Ligusterhæk

Hej Erik

Du fortæller at takshækken kan få små røde bær som er giftige, så man skal nok plante ligusterhæk. Er dens bær ikke giftige da ??????
Med venlig hilsen
Peter Suhr

Til Peter Suhr.
Tak for mail vedr. liguster og dens bær. Jo det er helt rigtigt, at bærene på liguster er giftige. Normalt kommer der ikke ret mange bær på en ligusterhæk, hvis man klipper den hvert år.Hvis der kommer bær, er de sorte og ikke så fristende for børn. Hvis de spiser 1 eller nogle få bær sker der normalt ikke noget ved det. Bærene smager meget dårligt.
M.V.H.
Erik Andersen

--------------------------------------------------------------------------------

Bøgehæk

Hej Erik
Jeg har et kæmpe problem med bøg hæk, kan du hjælpe mig ?
Jeg har plantet for 5 år siden en bøgehæk omkring mit hus, nogle planter er blevet rigtig store og fine men nogle (omkring 20-25 stk.) er blevet udskiftet hver år de sidste 4år jeg kan ikke få dem til at vokse de bliver ved med at gå ud, hvad skal jeg gøre ved det?
På forhånd tak M.V.H, Antonio De Giglio

Til Antonio De Giglio
Bøgehæk kan godt drille, så den ikke altid er nem at få til at gro 100 %. I dit tilfælde lyder det, som om der er et eller andet med jorden der driller.
Mit bedste bud vil være at der er en våd plet, d.v.s. at jorden på et bestemt sted bliver for våd om vinteren. Hvis man har plantet nye planter om efteråret og de vinteren igennem står i meget våd jord, så rådner rødderne og planten vil det følgende år være død.Der kan også være andre årsager til problemet, f.eks hård jord eller dårlig jord. Det gælder om at finde årsagen til problemet, da det ellers vil blive svært at få planter til at gro der.
M.V.H.
Erik Andersen

--------------------------------------------------------------------------------

Hortensia på nordsiden

Hej Sille

I programmet "Ud i haven" her til formiddag den 10.9 kom I forbi en stor flot hortensia, der kunne gro på nordsiden af huset. Jeg vil gerne have navnet på den, da jeg ikke kan komme til at genhøre programmet. Der er tekniske problemer, har jeg fået oplyst ved at ringe til Tv2east.

Tak for et rigtig godt program!
Med venlig hilsen
Grethe

Til Grethe
Navnet på den hortensia der fint kan gro på nordsiden er Hydrangea aspera macrophylla
M.V.H.
Erik Andersen

--------------------------------------------------------------------------------

Bladlus i chili peber

Jeg er meget plaget af bladlus i mine chili, som jeg har i vindueskarmen på 3. sal.
Kan man bruge kemikalier til at få dem udryddet og jeg stadig kan spise frugterne, eller vil de trænge ind i frugten, så de bliver uspiselige.

Jeg har prøvet med insektsæbe samt bare at skylde dem i bruseren, men det hjælper desværre ikke nok. Jeg har også prøvet at fange mariehøns, men de kan vidst ikke lide at være indendørs.
Eller er der evt. noget man kan gøre for at få mariehønsene til at blive indendørs, jeg vil jo helst undgå giftige kemikalier, da de er i stuen og jeg skal spise frugterne, men vis jeg kan nøjes med at skylde dem, vil det nok være det nemmeste, jeg lige kan finde på.
Håber du kan hjælpe.

Hilsen
Steen

Til Steen
Vedr. Bladlus i chili peber
Der findes et sprøjtemiddel der er lavet på krysantemumblomsten det aktive stof hedder pyrethrin og handelsnavnet er "insektfri"
Det kan bruges på spiselige afgrøder og er meget effektivt.
Brug af mariehøns er ikke særlig godt indendørs, de vil altid søge ud hvor der er mere lys.
M.V.H.
Erik Andersen

--------------------------------------------------------------------------------

Havejord

Hej Erik

Hvad mangler vores havejord????? de fleste blomster dør - eller også vokser de bare så langsom selv meget hårdførte planter.
Jeg har prøvet med alm gødning - nu er jeg gået over til hestemøg. Nu er vi ved at lave et nyt bed - hvor jeg komme nyt jord med
gødning i - men jeg vil da gerne finde en løsning på den ellers gode jord som naboerne siger vi har.

Hilsen Hanne, Slagelse

Til Hanne
Vedr. Havejord
Det er meget vanskeligt at sige hvad der er galt med din jord. Grunden til at dine planter dør kan både være tørke eller det modsatte. Hvis planterne dør af tørke visner bladene, hvis de dør af overvanding hænger de slapt ned for derefter at tørre ind.Det med hestegødning er en rigtig god ide, da det både forbedrer jorden og gøder jorden.
Det bedste tidspunkt er at lægge det ud om efteråret.
En anden årsag til at dine planter ikke trives kan være, at jorden er for hård, men måske er det en helt anden ting, så det bedste ville være at få en havekonsulent ud at kigge på din jord.
M.V.H.
Erik Andersen

--------------------------------------------------------------------------------

Syriske roser

Hej Erik
vi har 2 syriske roser, som var kraftige og storblomstrende før vi flyttede dem for 3 år siden. De var som træer, opstammede og ca 2 meter høje og kronen er 1-1½ m bred.
Første år troede vi de var døde. Der kom knap nok blade på, året efter var der lidt grønne skud og i år troede vi de var kommet sig helt, men ak. De spirede og fik grønne blade i foråret, men ingen blomster og de ser hængeøret ud og er lidt gule i bladene.
er det almindeligt, hvis man flytter dem? eller er de mon syge?
vi overvejer at grave dem op og smide dem ud, men jeg elsker den plante og er ked af at lade den gå til spilde hvis der er håb.
Mvh
Pia Kold

Til Pia Kold
Vedr. syrisk rose
Det er normalt dømt til at gå galt når man flytter så store planter som i har gjort her. Når man flytter gamle store planter, skærer man dem kraftigt tilbage inden flytningen, så rodnettet, eller rettere sagt, det der er tilbage af rodnettet bedre kan klare at føde toppen. Hvis de skal klare flytningen skal i skære dem kraftigt tilbage og så skal i samtidig med vandingen give dem noget gødning. Hvis i gør som her beskrevet, har planterne en god mulighed for igen at komme til hægterne og blive flotte og blomstrende.
M.V.H.
Erik Andersen

--------------------------------------------------------------------------------

Porrer

Hej

Mon I kan hjælpe mine forældre, der har en køkkenhave, hvor der bl.a. er porre. Der er nu noget, der spiser porrerne fra jordoverfladen og opefter. Tydelige tegn på smådyr evt. nogle biller. Porrerne er bidt over.

Forsøgt at vande med brændeælder, 2 gange ugentligt, men uden held.

Håber du kan hjælpe.

Mange hilsener fra
Jytte Jakobsen, Møn

Til Jytte Jacobsen
Vedr. porrer
Det er porremøl der gnaver dine porre. Porremøl er en larve der gemmer sig om dagen mellem bladene. Hvis man vil bekæmpe denne larve skal bekæmpelsen starte lige efter man ser de første gnav. Bekæmpelsesmidlet hedder dipel.
M.V.H.
Erik Andersen

--------------------------------------------------------------------------------

Grantræ

Til Erik Andersen.
Jeg har været i Hornbæk i lørdags og der så jeg det smukkeste grantræ og det bar BLÅ kogler,men de kan ikke gemmes og bruges til dekorationer siger ejeren,men jeg ville gerne have et sådan træ,så kunne du ikke være behjælpelig med at fortælle hvad det er for et træ.
Tak for et godt program

På forhånd tak.
Hanne Amtsbiller

Til Hanne Amtsbiller
Vedr. grantræ
Den gran du søger hedder Abies koreana eller på dansk en koreagran, den får opretstående blå kogler.
M.V.H.
Erik Andersen

--------------------------------------------------------------------------------

Roser The Fairy

Til Erik Andersen.
Sidste år fik vi hjælp her i brevkassen vedrørende stråleplet på vore Pink Fairy roser, og dit råd om at sprøjte og gøde har vi efter bedste evne fulgt.
I beg. af sommeren havde vi mange og smukke roser, men igen blev de angrebet af stråleplet (og senere lus). Lige nu er roserne et ynkeligt syn, og den megen regn har vel også gjort sit til miseren.
Haven er anlagt efter råd og vejledning af en af dine gartnere, og her indgår en række fairy roser blandet med lavendel - et meget smukt syn. Men skal vi opgive vore roser? Eller har du et andet forslag/løsning hører vi gerne herom.
Med venlig hilsen
Irene Brandt

Til Irene Brandt
Vedr. roser The Fairy
Ja det lyder jo ikke så godt. Vi sprøjter ca. 1 gang om ugen hele sommeren igennem, samtidig får de masser af vand og gødning. Alligevel kan der godt komme en periode som f.eks. lige nu, hvor roserne er meget modtagelige for svampesygdomme. En anden årsag til rosernes mistrivsel kan være jorden, roser vil gerne have en god lerjord. Prøv at klippe roserne tilbage til ca 30 cm. over jorden og lad dem skyde igen: Giv dem samtidig gødning og vand så de ikke på noget tidspunkt er tørre, så er jeg helt sikker på at du får flotte roser igen i år.
M.V.H.
Erik Andersen

 

 

--------------------------------------------------------------------------------

Bonderoser

Til Erik Andersen

Jeg har 2 bonderoser ( pæoner).
De blomstrede meget flot sidste år. I år har de kun haft et par enkelte blomster. Planterne så fine ud indtil de skulle til at blomstre. På et tidspunkt begyndte de at vælte meget ud, jeg mente det var tørke og vandede dem godt, så tog vi på ferie og da vi kom hjem efter 10 dage, var der en masse rådne blade og stængler.
Er det en form for skimmel , eller er det fordi de har været for tørre på et tidspunkt og så har fået for meget vand? '
Går det i knoldene? Og dermed fortsætter til næste år, eller er det et engangsfenomen.?

Med venlig hilsen
Anette Jensen

Til Anette Jensen
Vedr. Bonderoser
Det er helt normalt at de falder lidt til alle sider når de får blomster. Blomsterhovederne er så tunge at stænglen ikke kan bære dem, så derfor er det en god ide at støtte dem med staudeholdere.
Den meget vanding i har givet dem har været for meget for planten, derfor er den rådnet. Jeg er sikker på at det ikke er gået i knoldene og at den vil blive fin igen til næste år. I må meget gerne klippe de rådne stængler væk nu.
M.V.H.
Erik Andersen

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App