Gamle brandbiler giver problemer

Foto: TV ØST

Odsherreds Brandvæsen kan ikke leve op til udrykningstiderne, og det kan i værste tilfælde få alvorlige konsekvenser. Derfor vil beredskabschefen nu have en ny vogn.

Brandbilerne i Nykøbing Sjælland er så gamle, at det koster flere ekstra minutter for dem, når de skal ud til en brand. Det skriver Nordvestnyt.

- Vi bruger op mod fem minutter ekstra, når vi rykker ud. Det er meget lang tid, når det brænder. I den tid kan situationen forværres yderligere og blive farligere for borgerne, siger beredskabschef Jens Larsen til Nordvestnyt.

Han har nu bedt kommunen om en ny bil. Sådan en koster lidt over én million.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App