Gamle biler som tyverisikring

Foto: TV ØST

Priserne på metaller er stadig høje. Derfor smider en skrothandler nu gamle biler ovenpå bunkere af dyre metaller, som tyvene så ikke kan komme til.

En ny lås og videoovervågning var ikke nok. Den seneste tyverisikring er brugte biler.

Hos skrotvirksomheden Munks Produkt i Maribo har man flere gange tidligere haft besøg af skrot-tyve. Sidste gang kørte flere gerningsmænd væk med alufælge til en værdi af 30.000 kroner, men billederne var ikke til megen hjælp.

- Problemet var, at vi ikke kunne se nummerpladerne. Nu smider vi biler ovenpå rustfrit stål og et tonstungt låg ovenpå vores alufælge, så tyvene ikke kan komme til det. Det har virket indtil videre, siger Benoni Munk, der er daglig leder af Munks Produkt.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App