Gæstelærer tiltalt for uterlighed

Foto: TV ØST

En 65-årig tidligere hjemmeværnsmand bliver til august fremstillet i retten tiltalt for at have befølt unge piger på Kalundborg 10. Klassecenter.

Anklagemyndigheden mener, at den 65-årige mand fra Kalundborg-området tog to piger på brysterne og forsøgte at gøre det samme med en tredje, da han den 17. og 19. januar var gæste-underviser på Kalundborg 10. Klassecenter.

Derfor bliver han fremstillet i Retten i Holbæk den 9. august, skriver Kalundborg Folkeblad.

Ifølge anklageskriftet skulle uterligheden være foregået, da han som medlem af hjemmeværnet dukkede op sammen med en kollega for at gennemføre et rollespil om fred og konflikter sammen med eleverne.

Den ene pige blev taget på brysterne med en forklaring om, at han troede, at hun var en dreng, og den anden pige blev befølt, da han satte et navneskilt på hende.

Efter et møde mellem pigerne, deres forældre og skolen blev den 65-årige meldt til politiet.

Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- og Vestsjælland oplyser, at den 65-årige mand siden har forladt hjemmeværnet frivilligt.

/ritzau/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App