Gælden vokser i dansk landbrug

2011 blev et dyrt år for landmændene. Nye tal viser, at gælden i landbruget steg yderligere sidste år. Primært fordi landmændene udvider deres bedrifter.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Danske landmænd benyttede 2011 til at stifte yderligere gæld. Landbrugets gæld steg i gennemsnit med 126.000 kroner, så hver landmand skylder 10,4 millioner kroner per bedrift i 2011.


 


Gælden har været stigende de seneste fire år og er i gennemsnit blevet 1,7 millioner kroner højere siden 2008.


 


Ifølge Danmarks Statistik skyldes den højere gæld, at landmændene udvider forretningen. Bedrifterne er blevet større, både hvad angår antallet af dyr og det dyrkede areal, i takt med at gælden er vokset.


 


Samtidig har der også været behov for finansiering af løbende underskud på driften, lyder det.


 


Samlet set faldt gælden indenfor jordbruget fra 344 milliarder kroner til 338 milliarder kroner, fordi der samtidig er blevet omkring 1000 færre landbrug på danmarkskortet.


 


/ritzau/


Nyhedsoverblik