Det vi har sammen

Gåsen breder sig hastigt

Danmarks bestand af gæs er stærkt stigende, og det er fugleelskerne begejstrede for, mens mange landmænd er trætte af deres ophold på markerne, skriver DAGBLADET Ringsted

Nu har femgåsefamilier også fundet ud af, at der er herligt ved Sorø Sø, og de har slået sig permanent ned sammen med ænderne ved Sorø Akademi. Og det er ikke spor mærkværdigt, at gæssene nu også er at finde ved Sorø Sø, vurderer Hans Henrik Erhardi, der er vildtkonsulent i Skov- og Naturstyrelsen på Vestsjælland.

- Vi snakker om en eksplosiv stigning i gåse-bestanden. Der sker en fordobling af bestanden for hver 10 år, fortæller Hans Henrik Erhardi.

I modsætning til ænderne ved Sorø Sø er de nye beboere, gæssene, mere menneskesky. Og lad dem endelig blive ved med at være det, siger Hans Henrik Erhardi.

- Hvis vi fodrer dem, får vi en unaturlig stor bestand, og det er ingen tjent med, siger vildtkonsulenten til DAGBLADET Roskilde.

I stedet opfordrer han borgerne til at nøjes med at nyde synet af de smukke fugle.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App