Gårdejer vil etablere løvskov på folkeaktier

40 hektar af gårdejer Søren Holmegård Sørensens jord på begge sider af Tømmerup Holmevej nord for Spangsbro skal ændres fra privatejet landbrugsjord til aktieselskabsbaseret løvskov.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Projektet, som laves i samarbejde med firmaet Prime Nature, går ud på at anlægge cirka 40 hektar skov med en blanding af bøge- og egetræer.

- Der bliver selvfølgelig også sti-anlæg, og så skal der laves sheltere og et fugletårn, siger Søren Holmegård Sørensen.

Økonomien i projektet skal først og fremmest sikres gennem aktietegning. Det skriver nordvestnyt.dk

- En aktie kommer til at koste 25.000 kroner - og har man ikke lige råd til det, så har vi lavet en aftale med en bank om, at man kan købe en aktie alligevel og så afdrage den med 300 kroner om måneden, fortæller Søren Holmegård Sørensen til dagbladet Nordvestnyt.

Hvis planerne holder, begynder tilplantningen af de 40 hektar i løbet af det kommende forår.

/ritzau/


Nyhedsoverblik