Går fra SF i protest

Uroen i SF koster partiet endnu et byrådsmedlem i Lolland Kommune. Brian Hansen har meddelt, at han forlader partiet og bliver løsgænger. Det sker primært i protest mod partiets kurs landspolitisk. Det skriver Folketidende.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er anden gang i denne byrådsperiode, at SF mister et byrådsmedlem. Og det ærgrer byrådsgruppens formand, Torben Hansen.

-          Jeg er skideked af det. Nu er det den anden, der smutter. Ét er, at årsagen er landspolitisk, men det giver jo også et signal om, at vi ikke har styr på det lokalpolitisk, siger han til avisen.

Ifølge Torben Hansen har partiets kurs fået flere i byrådsgruppen til at overveje deres fremtid i SF. Men han håber, at det lokale frafald nu er stoppet.

 


Nyhedsoverblik