Det vi har sammen

Fysioterapeut svindlede for en halv million

Foto: TV ØST

En fysioterapeut fra Svinninge fuskede med regninger for en halv million. Det kostede ham blandt andet ni måneders betinget fængsel.

Gennem cirka halvandet år - fra midten af 2009 til oktober 2010 - opdigtede en fysioterapeut fiktive behandlinger i sin daværende klinik i Svinninge og sendte regningerne på tilsammen en halv million kroner til Region Sjælland

Det skriver Nordvestnyt.

Dyr omgang
Det kostede ham mandag ni måneders betinget fængsel med en prøvetid på to år samt 120 timers samfundstjeneste.

Et privat husbyggeri, der slugte flere penge end beregnet, var hovedårsagen til, at den i dag 49-årige mand bevægede sig ud i kriminalitet. Og da en dygtig ansat forlod klinikken og trak en del af kunderne med til sin nye klinik i nærheden, accellerede svindlen.

Svindlen blev politianmeldt 15. oktober 2010, og fysioterapeuten indrømmede alt, da han blev afhørt i januar 2011.

Fysioterapeuten accepterede dommen på stedet.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App