Det vi har sammen

Fysioterapeut snød regionen for 40.000

Foto: TV ØST

En 49-årig fysioterapeut fra Svinninge er blevet dømt for at have udskrevet regninger for fiktive behandlinger.

En 49-årig fysioterapeut fra Svinninge på Vestsjælland er den person i sundhedsvæsenet, der har snydt mest med regningerne de seneste 3 år.

Det skriver Politiken mandag.

Presset af et løbsk husbyggeri indsendte han gang på gang regninger til det offentlige på behandlinger, som han aldrig havde foretaget.

Betinget fængsel

Det fik i første omgang regionen til at stille spørgsmål. Men først da en patient henvendte sig om en behandling, der angiveligt skulle være blevet gennemført, mens han var på ferie, kom der skred i sagen.

Fysioterapeuten blev dømt for bedrageri, og fik 9 måneders betinget fængsel og skal udføre 120 timers samfundstjeneste.

Rigsrevisionen anbefaler, at der indføres et system, hvor det bliver lettere at afsløre snyd.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App