Fyrværkeri-razzia i Rødby og Gedser

Foto: TV ØST

Skat og politi jagter i dag fyrværkerismuglere på Tysklands-færgerne i Rødby og Gedser.

Siden i morges har Politi og Skat i fællesskab været på jagt efter ulovligt fyrværkeri ved landets grænseovergange - blandt andet i Rødby og Gedser.

Det er ikke kun hjemmelavede kanonslag, som politiet har i sigte. Alt fyrværkeri fra udlandet er nemlig streng ulovligt at tage med over grænsen til Danmark. Det siger vicepolitikommisær og leder af politi og toldenheden i Rødby-Maribo, Klaus Jørgen Pedersen:

- Hvis man bliver fanget ved grænsen af skat med fyrværkeri i bagagerummet, så henter Skat os, og så får man en bøde, siger han.

I alt blev det i løbet af dagen til 19 beslaglæggelser i Rødby Havn. Fem af dem omhandlede kanonslag. I Gedser var der tre beslaglæggelser. I alle sagerne var det svenskere og tyskere der indførte det ulovlige krudt. Det lader altså til at danskerne har forstået budskabet. 

I de sager, hvor det ikke drejer sig om decideret ulovlig fyrværkeri, får passagerene mulighed for enten at returnere til Tyskland eller lade polititet konfiskere fyrværkeriet. I sagerne om kanonslag bliver der skrevet rapport, og så vanker der en bøde. 

Hærens Ammunitionsrydningstjeneste (EOD) afhenter i løbet af dagen den konfiskerede fyrværkeri til destruktion.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App