Borgmester Thomas Adelskov (S) skriver i et sommerbrev til de ansatte i kommunen, at politikerne skal finde 50 millioner på næste års budget. Halvdelen skal findes ved besparelser, og den anden halvdel findes ved at drive kommunen mere effektivt.
I brevet forudser borgmesteren, at den store spare-øvelse kommer til at ramme både ansatte og service.