Fyringer i Faxe

Sparekniven har skåret dybt i de danske kommuner. Det seneste år har 14.000 kommunale medarbejdere mistet deres job.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Næstved og Faxe er blandt de tolv kommuner i Danmark, der har fyret flest - her er medarbejderstaben reduceret med hele 7 procent.
Det kan selvfølgelig mærkes - blandt andet ude på skolerne:

14.000 kommunale ansatte har mistet jobbet gennem det seneste år. Det svarer til, at personalet I landets kommuner samlet set er skrumpet med 3,6 procent, skriver JP I dag. Her I Regionen hedder de to sorteste pletter på landkortet Næstved og Faxe Kommune, hvor medarbejderstaben er reduceret med mere end 7 procent.

Besparelserne i Faxe Kommune har også ramt daginstitutionerne, ældreområdet og administrationen. Og det vil uundgåeligt få konsekvenser for serviceniveauet.

Besparelserne rammer blandt andet Rolloskolen i Faxe, der fremover må klare sig med 31 ansatte i stedet for 43.

- Konsekvenserne bliver, at eleverne får færre timer, mens lærerne må indstille sig på lidt mere undervisning, fortæller skoleleder Claus Kloster Jeppesen.

En del af fyringerne skyldes dog omstrukturering af kommunens specialundervisning. Derfor vil nogle af de lærerne fortsætte i job på andre kommunale skoler.

- Vi kan ikke give den samme service som før. Men det er en udfordring hele vores samfund står over for. Vi bliver simpelthen nødt til at se anderledes på vores velfærd, siger Borgmester Knud Erik Hansen.

I følge borgmesteren er den primære årsagen til, at Faxe Kommune har fyrret dobbelt så mange som landsgennemsnittet det seneste år, at kommunen er gået senere igang med de nødvendige besparelser i forhold til mange andre kommuner.

 


Nyhedsoverblik