Det vi har sammen

Fyret ældrechef blev tvunget til snyd

Foto: TV ØST

Den fyrede ældrechef i Odsherred Kommune, Nadia Sandberg, går nu til modangreb på kommunen. Hun mener, at hun blev tvunget til at skjule stort underskud.

 

Igennem sin fagforening DJØF retter Nadia Sandberg nu en skarp kritik af sin tidligere chef i Odsherred Kommune, det skriver nordvestnyt.dk.

Hun mener, at hun ikke kunne fortælle om budgetoverskridelserne, fordi hun var pålagt af sin chef ikke at orientere om det.

Kritikken retter DJØF i et brev til direktør Hardy Granhøj Jørgensen i Odsherred Kommune.

Ud over at Nadia Sandberg blev pålagt tavshed, så hævder DJØF, at hun heller ikke kunne få overblik over økonomien, fordi hendes tidligere chef jonglerede med tallene og havde kontrol over regnskaberne.

Til nordvestnyt.dk kalder flere Odsherred-politikere sagen for alvorlig.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App