Fynske jobs flytter til Slagelse

Fødevarestyrelsen samler afdelingerne i Odense og Ringsted i Slagelse næste år. Det bringer nye jobs til regionen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fødevarestyrelsen lukker sine aktiviteter i Odense helt og flytter såvel dem som fødevare- og veterinærafdelingerne i Ringsted til Slagelse. Det tilfører Slagelse omkring 80 nye arbejdspladser - formentlig i løbet af 2013, skriver Sjællandske.

Tilbage i Ringsted bliver alene laboratorieafdelingen, der beskæftiger omkring 100 medarbejdere.

Det er den udadvendte del af Fødevarestyrelsen i Odense og Ringsted, der skal samles i Slagelse. Det vil dels sige de mange kontrollanter, der besøger henholdsvis køkkener, restauranter, kantiner m.v. og forsyner dem med glade og sure smilyer, dels er det de kontrollanter, der besøger landbrugene for at sikre, at dyrevelfærden er i orden.

- Sammenlægningen handler først og fremmest om at spare penge på styrelsens bygningsmasse for at bruge midlerne på opgaverne, siger kontorchef i Fødevarestyrelsen, Kim Hastrup til Sjællandske.


Nyhedsoverblik