Fusk med støttekroner

Kritik af indsamling til hospitalsklovne. Kun en brøkdel af de indsamlede midler går til formålet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De skaber glæde og latter, de danske hospitalsklovne, men de er ufrivilligt havnet midt i en sag om fusk med støttekroner.

- Jeg synes, det er forkasteligt, vi har en klar aftale med Buy Aid, hvor de skal fortælle om fordelingen af penge, og hvem det er der ringer, fortæller Lea Olesen, der er leder hos Danske Hospitalsklovne.

Buy Aid er en virksomhed der sælger kontorartikler. 10 procent af den samlede omsætning går til humanitær arbejde. Men der er tilfælde hvor virksomheden ikke fortæller, at de er en privat virksomhed. TV2ØST har i dag talt med flere virksomheder der fortæller, at Buy Aid heller ikke gør opmærksom på, hvordan de fordeler pengene.

- Jeg føler man har misbrugt min tillid, de lægger det ud som om jeg donere direkte til Danske Hospitalsklovne, men så er det en privat virksomhed, der tager størstedelen af kagen, siger indehaver af Blücher Media, Emil Blücher.

Danske Hospitalsklovne valgte for et år siden at nedtrappe samarbejdet med Buy Aid, og den 31. i denne måned stopper samarbejdet helt.

- Det betyder at vi gerne selv vil varetage vores indsamlinger, det skaber mere gennemsigtighed, vi kan altid sige at det går 100 procent til arbejdet i foreningen, fortæller Lea Olesen.

Hos Buy Aid afviser de kritikken. De mener, at de 10 procent er mange penge, når man ser i forhold til, hvad andre giver. Men de erkender at der kan ske fejl.

- Vi har et etisk reglsæt om, hvordan vi skal behandle vores kunder. Det skal vi overholde, så der må jeg bare sige, at vi skal blive bedre. Siger indehaver af Buy Aid, Knud Mogensen.

De Danske Hospitalsklovne underholder på regionens børneafdelinger.

 


Nyhedsoverblik