Fusk med høje bil-afgifter

Statens udgifter til refusion af registreringsafgifter, når brugte biler eksporteres, har vist sig at være et betændt marked for fusk og svindel.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Alene i Midt- og Sydsjælland har SKAT ved stikprøvekontroller afsløret fejl i 20 af 33 sager med efterfølgende krav om tilbagebetaling af godt tre millioner kroner fra virksomheder og privatpersoner, oplyser specialkonsulent Niels Sørensen fra SKAT i Korsør skriver DAGBLADET Roskilde. 

De væsentligste fejl er, at bilerne slet ikke er sendt ud af landet, forkert eller manglende momsberegning, samt manglende selvangivelse af overskud.

Da loven blev vedtaget tilbage i 2002 blev det anslået, at der skulle refunderes omkring 20 millioner kroner årligt, fortrinsvis til danskere, som tog bilen med, når de slog sig ned i udlandet. Det skøn har vist sig helt forkert. Alene i 2008 udgjorde udbetalingerne 1,4 millarder kroner.


Nyhedsoverblik