Fundet rekord mange fossiler

Foto: TV ØST

Geologerne er vildt begejstrede efter det store skred på Møns Klint for nylig. På kun en uge har de fundet over 1000 fossiler. Det er aldrig sket før.

Den nye halvø ved Møns Klint har været flittigt besøgt den sidste uge af amatørgeologer. Og det er mere end begejstrede:

- Sådan en mulighed oplever man kun en gang i sin karriere, siger Torbjørn Madsen, som er amatørgeolog.

Den enorme klint, som skred i havet, har givet geologerne en stor mulighed for at gøre mange fund. På kun en uge har de fundet 1000 fossiler.

- Sådan et skred medfører rigtig mange fossiler, som bringer yderligere forståelse og viden om livet i kridthavet for omkring 70 millioner år siden, siger Hans-Henrik Meyer, formand for Sydsjællands Amatørgeologiske Forening.

De mange fund vil offentligheden også få glæde af. Årets Specialudstilling på Stenmessen i Næstved Hallerne den 13. og 14. oktober vil blive præget af de mange fund fra den nye halvø ved Møns Klint.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App