Fulde mænd forsøgte røveri

To mænd var så berusede, da de torsdag forsøgte at røve en taxachauffør i Skælskør, at de ikke formåede at stige ud af vognen, inden politiet nåede frem

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En taxachauffør blev torsdag aften udsat for et røveriforsøg på Nytorv midt i Skælskør og da røveriet slog fejl var gerningsmændene så berusede, at de ikke formåede at forlade taxaen, inden politiet nåede frem.

Røveriet skete kort efter at chaufføren havde taget mændene op. De bad om at blive kørt til en pengeautomat, og da de var fremme greb forsædepassageren taxachaufføren om halsen og forlangte penge.

Chaufføren fik sig vristet løs og kom ud af taxaen, hvorefter han tilkaldte politiet.

Røverne var altså så fulde, at ikke var i stand til at forlade taxaen - og de sad stadig i den , da politiet nåede frem

De to mænd blev anholdt og bragt til Politigården i Slagelse, hvor de foreløbig blev hensat i detentionen.

De bliver afhørt fredag formiddag, når de har sovert branderten ud


Nyhedsoverblik