Fuld opbakning til spidskandidat

Alt tyder på, at Sadik Zeki Topcu bliver valgt uden kamp som Socialdemokraternes spidskandidat til næste års kommunalvalg i Ringsted Kommune, når partiforeningen holder generalforsamling den 4. september. Det skriver DAGBLADET Ringsted.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kandidatudvalget havde bedt andre spidskandidater om at melde sig på banen senest den 11. august, og da det ikke er sket, tyder alt på, at der er bred opbakning til Sadik Zeki Topcu.

- Jeg kan bekræfte, at jeg ikke har fået nogen henvendelser fra andre interesserede kandidater. Tværtimod har jeg fået rigtig mange positive henvendelser fra folk, der bakker op om kandidatudvalgets indstilling, siger udvalgets formand Henrik Carlsen.

Ifølge partiets vedtægter kan kandidater dog melde sig helt op til dagen før generalforsamlingen, men det er der intet, der tyder på.

- Min vurdering er, at vi har fundet en spidskandidat, der kan favne alle i partiet, siger socialdemokraternes lokalformand i Ringsted Manne Suadicani.

/ritzau/

 


Nyhedsoverblik