Det vi har sammen

Tyskere druknet ud for Marielyst

Foto: TV ØST

To tyske turister - en far på 65 år og hans søn på 45 - er formentligt druknet I havet ud for Marielyst.

Mandag aften kom de ikke tilbage fra en fisketur. Politiet blev alarmeret og en stor redningsaktion med både danske og tyske skibe og helikoptere blev sat I gang. Dog uden at at man fandt de to.

-Trods fortsat eftersøgning med redningshelikoptere og sejlende enheder i farvandet øst for Falster er det ikke lykkedes at finde de to overbordfaldne personer eller spor efter disse, oplyser SOK.

Søværnets Operative Kommando fik en melding fra politiet ved 20-tiden mandag om, at to personer, begge fra Tyskland, var sejlet ud i en jolle og ikke var kommet tilbage.

Efterfølgende sendte SOK helikoptere og både ud på havet for at lede efter de to. Ved 22-tiden lykkedes det at finde den jolle, som faren og sønnen var sejlet ud i, men de to personer var væk, og jollen lå med bunden i vejret.

Ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er de to personer turister fra Tyskland, som havde lejet et hus i området sammen med en ven.

Det var vennen, der slog alarm til politiet, da faren og sønnen ikke vendte hjem fra en fisketur.

02:02 Luk video

 

Tip os Har du et godt tip?