Frygter fyringer breder sig

Formanden for CO Søfart frygter, at også Rødby-Puttgarden vil blive sat under tysk flag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Med den overraskende melding går spekulationerne nu på, hvorvidt det vil være logistisk og mandskabsmæssigt muligt at sejle med to skibe under hvert sit flag på den samme rute, siger formanden for CO Søfart, Ole Philipsen.

Han frygter, at det er et skridt mod, at først færgerne på Gedser-Rostock ruten og efterfølgende færgerne på Rødby-Puttgarden ruten vil blive sat under tysk flag.

- Med den udmelding fra Scandlines opfatter vi det sådan, at hele baggrunden for færge DIS-ordningen er på vej til at overleve sig selv, siger Ole Philipsen.

DIS står for Dansk Internationalt Skibsregister. Skibe under den ordning kan aflønne de ansatte med nettoløn - og dermed spare skatten til den danske stat.

Håber på nye drøftelser

- Vi håber ikke, det sidste ord er sagt om indregistreringen af de to færger, siger Ole Philipsen, der lægger op til drøftelser med rederiet.

Han peger på, at Tyskland ikke har det samme dual-koncept som i Danmark, hvor maskinmestre og navigatører kan afløse hinanden.

Tyskerne har heller ikke fleksible skibsassistenter, som kan arbejde såvel i maskine som på dæk, men stadig sejler med matroser og motormænd.

Beslutningen om at sætte færgen under tysk flag vil formentlig betyde tab af et stort antal danske arbejdspladser i det i forvejen hårdt ramte yderområde Lolland-Falster.


Nyhedsoverblik