Det vi har sammen

Frygter fodbold-ballade

Foto: TV ØST

FC Vestsjælland spiller første hjemmekamp i morgen i Superligaen. Nogle forretningsdrivende i Slagelse holder lukket af frygt for uroligheder.

Det er ikke alle i Slagelse, der glæder sig til et stort fremmøde af AGF-fans i forbindelse med superliga-kampen klokken 17.00. The Old Irish Pub og The Irish Hill holder lukket mellem 15.00-20.00.

- Vi vurderer, at risikoen for at noget kan gå galt er for stor, og sådan vil vi ikke starte vores superliga-eventyr, forklarer Mette Larsen, der er bartender begge steder.

Tidligere er der opstået ballade i forbindelse med større fodboldkampe i både Næstved og Slagelse. Her har der både på og uden for stadion været problemer med slåskampe og hærværk.

- De kampe har givet os en god læring i forhold til, hvordan vi skal håndtere den slags situationer, siger Lars Aage Nielsen, leder af planlægningssektionen i Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

På Slagelse Stadion er sikkerheden blevet højnet i løbet af sommerferien. Mere overvågning, nyt hegn ved udebaneafsnittet, en tom sektion så holdenes fans er adskilt, og så er der kommet flisebelægning på endetribunen, så der ikke ligger løse ting, der kan kastes med.

Andre butikker og restaurationer glæder sig til det store ryk ind.

- Vi er klar til en fest i morgen. Jeg tror, at det bliver stille og roligt på en dejlig fodbold-dag, siger Daniel Fattum, der ejer Brasserie D´Vine.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App