Det vi har sammen

Frygt for ny brand

Foto: TV ØST

Fire mennesker var i livsfare, da ukendte gerningsmænd satte ild til en sandwichforretning torsdag. Nu ved ejeren ikke, om han tør åbne igen.

Ahmed Bichtaoui havde for tre dage siden en succesfuld sandwichforretning i Kalundborg.

- Alt er brændt. Alt, siger Ahmed Bichtaoui, der ejer Mums.

Ukendte gerningsmænd brændte hele forretningen af natten til torsdag. Fire mennesker var i livsfare - de lå og sov ovenover.

- Jeg er stadig chokeret, siger han.

Ejeren vil gerne forsøge at starte forretningen op igen. Han ved bare ikke om han tør på grund af trusler.

- Min familie skal ikke komme til skade. Mine venner skal ikke komme til skade. Og de uskyldige mennesker, der bor ovenover, skal heller ikke bringes i fare, fortæller han. 

Inden der blev sat ild på forretningen blev ejeren truet med, at forretningen ville blive brændt ned. Politiet efterforsker stadig sagen.

- Vi skal have fundet ud af, hvem der har truet ham. Og hvem der har sat ild på stedet, og om der er en sammenhæng, siger leder af lokalpolitiet i Kalundborg, Per Kragh.

Politiet har ekstra fokus på ejerens sikkerhed.

- Vi tager det meget alvorligt. Vi vil selvfølgelig tilstræbe, at han har størst mulig sikkerhed, siger Per Kragh.

Ahmed Bichtaoui forstår slet ikke, hvorfor tilfældige menneskers liv skulle bringes i fare.

- Jeg tror ikke, at de her mennesker forstår alvoren af det her.

01:59 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App