Frustrationer blandt strejke-ramte

Selv om strejken mange steder så småt smuldrer, så er strejken begyndt at tære på ældre og pårørende. For personalet må ikke hjælpe som førhen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lis Rose Corell sidder i kørestol på grund af hjernehindebetændelse, og har svært ved at tale. Hun bor i kollektivboligen på Degnegården i Dianalund. I en uge med strejke er hun kun blevet vasket i underlivet og i ansigtet af plejepersonalet.

- Det er rigtig uholdbart. Min mor er trist og træt af, at hun ikke kan få den hjælp, som kan give hende en god hverdag, siger datteren, Birgitte Rose Corell.

Men det er ikke kun de ældre med brug for hjælp, der er ved at miste tålmodigheden. Også de pårørende, der må stå for rengøring og resten af plejen, er frustrerede og har svært ved at finde tiden.

- Det påvirker både mig og min familie derhjemme. Jeg er jo også ked af det på min mors vegne, og samtidig kan jeg føle, at jeg burde være noget mere hos hende, men det kan jeg jo bare ikke nå, siger Birgitte Rose Corell.  


Nyhedsoverblik